Ungdomsringen x UngHerning

      Har du lyst til at rejse i tiden, og prøve aktiviteter fra alle tider? 

      Til Gamebox Festival har du mulighed for at rejse tilbage til fortiden, hvor de første videospil kom på mode. Her kan du teste dine evner og slå rekorder, når UngHerning medbringer arkademaskiner med de bedste spil fra fortiden!

      Hvis du hellere vil blive i nutiden, så er der også mulighed for det. Til Ungdomsringen x UngHerning aktivitetsområde har du mulighed for at prøve kræfter med Evo Tag, Jabii og mange andre spændende aktiviteter fra nutidens teknologi. 

      Har du lyst til at springe til fremtiden og blive klogere på kodning, og hvordan man egentlig koder til spil og hjemmesider? Så har du også muligheden for det!

      Du kan prøve kræfter med Imperial Assault, som er et co-op Star Wars brætspil, hvor I spiller en lille gruppe rebeller som skal på missioner mod Imperiet. I dette spil er det Computeren der styrer dine fjerner. Eller Zombicide som er et co-op zombispil, hvor I spiller en gruppe overlevende som skal kæmpe sig igennem horder af zombier, mens I løser forskellige opgaver.

      Der vil også være udstillet en masse nye og ældre brætspil på standen, som kan give et godt indblik i denne fantastiske verden.

      På UngHernings stand med elektronisk musik hopper vi i en tidsmaskine og tager tilbage til en tid, hvor man ikke havde de avancerede værktøjer og maskiner, som er til rådighed idag. Vi vil kigge på 8-bit musikken fra det legendariske spil "Pokemon Red", undersøge hvordan det med sine begrænsede muligheder kunne opbygge forskellige stemninger i spillet, og så skal vi ikke mindst kigge på, hvordan man kan genskabe musikken med det grej som står til rådighed idag. 

      Ungdomsringen og UngHerning sørger for at du kan hænge ud i deres loungeområde, hvis du har brug for at tage en pause fra alle de spændende aktiviteter til Gamebox Festival. 

       

        Program

        Programmet vil løbende blive opdateret.

        • Kl. 16.00 - 19.00: Alternative brætspil
        • Kl. 19.00 - 22.00: Kodning
        • Kl. 10.00 - 18.00: Kodning
        • Kl. 10.00 - 22.00: Elektronisk musik
        • Kl. 10.00 - 15.00: Alternative brætspil
        • Kl. 12.00 - 18.00: Elektronisk musik
        • Evo Tag
        • Just Dance
        • Slappuk
        • VR Briller: Beat Saber eller Super Hot
        • Arkademaskiner
        • Fodbold i fokus
        • Jabii
        • Tag et selfie ved standen
        keyboard_arrow_up