Hvad er cosplay?
Cosplay er en kreativ og livlig subkultur, hvor man klæder sig ud som ens yndlingsfigurer fra f.eks. spil, tegneserier, film, tv-serier og mere. Selve ordet "cosplay" er en sammensmeltning af "costume" og "play", og det er netop, hvad det handler om: iføre sig kostumer og fordybe sig i rollen som ens elskede karakterer. Fra nøjagtige gengivelser til fantasifulde variationer er cosplayere dedikerede til at bringe disse figurer til live.
Cosplay kan vel nærmest kaldes det ultimative udtryk for fankultur. Herigennem bliver der også skabt et fællesskab cosplayerne imellem - både via kærligheden til karaktererne men også selve håndværket med at lave sine egne kostumer.
Cosplayområdet var i 2026 skabt i samarbejde med:



Mød 501st Legion – Danish Garrison til Gamebox Festival 2026
Danish Garrison er den lokale gren af 501st Legion, verdens største Star Wars kostumeforening med mere end 13.000 aktive medlemmer rundt om på kloden. Klubbens formål er at samle kostume-entusiaster og fremme kendskabet til Star Wars-universet samt at bidrage til velgørende formål og gøre noget godt for børn (og voksne) i alle aldre.
Til Gamebox Festival 2026 kunne du møde dem i cosplayområdet og rundt i hallerne, hvor de patruljerede og sikrede at folk opførte sig ordentligt!
Ved standen kunne du have hørt mere om Danish Garrison og fået en god snak med trooperne eller se, hvordan de laver deres kostumer.
Følg dem også på deres hjemmeside og Facebook.



