Gå på opdagelse i Artist Alley
Træd ind i et farverigt univers fyldt med print, stickers, nøgleringe, smykker, plushies og andre håndlavede skatte, når Gamebox Festival byder velkommen til Artist Alley.
Her kan du møde passionerede kunstnere, der deler deres kærlighed til gaming, anime og popkultur gennem unikke værker. Kom og find din nye yndlingskunstner.



Hvordan får jeg et bord i Artist Alley?
Du kan ansøge om et bord i Artist Alley ved at udfylde ansøgningsformularen længere nede på siden, som så vil blive vurderet af Artist Alley-arrangørerne.
Sæt dig ind i praktisk info og læs reglerne, inden du sender ansøgningen af sted.
OBS!
Vi har udvidet, men der er fortsat et begrænset antal pladser. Hvis man udfylder ansøgningsformularen, efter vi har fået booket alle pladser, vil man komme på venteliste. Vi skal naturligvis nok holde ansøgere informeret om status.
Udover almindelig dansk lovgivning, er der diverse regler, som kunstnere i Artist Alley skal følge.
Bryder man nogen af reglerne, vil man – afhængigt af alvorsgraden – få en advarsel eller blive bandlyst fra resten af Gamebox Festival. Flere advarsler kan også medføre bandlysning. Bryder man loven, vil man blive bandlyst og meldt til politiet.
Læs reglerne keyboard_arrow_down
- Man skal være 18 år for at have et bord i Artist Alley.
- Bordet skal være bemandet i hele den almindelige åbningstid for Gamebox Festival.
- Når man er blevet godkendt til en plads i Artist Alley, kan man lave udstillerkort til op til tre hjælpere.
- Det er tilladt at tage imod bestillinger/commissions. Gamebox Festival har intet ansvar i denne sammenhæng.
- Salg af fanart er forbudt jf. dansk lovgivning, medmindre kunstneren har tilladelse fra indehaveren af ophavsretten, eller hvis kunsten falder ind under parodi- eller satireparagraffen.
Det påhviler kunstneren at indhente de nødvendige tilladelser fra de retsmæssige indehavere af ophavsretten. Kunstneren påtager sig al juridisk ansvar, hvis de beslutter af sælge fanart uden de rette tilladelser.
Gamebox Festival antager, at kunstneren har indhentet de rette tilladelser, hvis vi overværer salg af fanart, men forbeholder sig retten til at spørge ind til det. - Aftegninger, traces og AI-genererede billeder er ikke tilladt.
- Pornografisk og overdrevent voldeligt materiale er ikke tilladt.
- Bliver man taget i at have stjålet og/eller kopieret andres kunst, forbeholder Gamebox Festival sig retten til at bortvise vedkommende.
- Gamebox Festival forbeholder sig retten til at kræve, at en kunstner fjerner eller dækker bestemte produkter sat til salg, hvis de ikke følger reglerne.
- Kunstnere er selv ansvarlige for alt materialer på standen/bordet i Artist Alley. Hallerne låses af uden for åbningstiden.
- Medbringes der dug, skal den være brandsikker.
Anmod om plads i Artist Alley
Det er muligt for to kunstnere at dele et bord. Udfyld da informationer for begge i felterne. Den der står først, vil fungere som primær kontakt - også i forbindelse med fakturering. Ved deling af et bord, kan hver kunstner dog kun medbringe én hjælper hver.
Ønsker du, at sidde ved siden af en bestemt artist, kan du angive det under "Eventuelle ønsker til placering", så vil vi forsøge at efterkomme det. Det er også muligt at ønske en placering med mere ro. Artist Alley er placeret i en stor hal med andre stande, og nogle borde får mere larm fra nabostande - men dermed også mere trafik.
Deadline: 26. marts (Obs: deadline for soveplads er 20. marts.) - eller indtil alle borde er optaget. Ansøger du efter vi er blevet booket fuldt op, vil du komme på venteliste. Vi skal nok informere om status.


