FAQ Gamebox Festival LAN

Få svar på dine spørgsmål om LAN her

Hvor gammel skal man være?

Skal man forudbestille sin plads?

Hvilke spil bliver der spillet til LAN?

Find svar på dine spørgsmål her

Der kan opstå mange spørgsmål i forskellige variationer, når man skal til LAN - hvad enten du selv skal af sted eller du har et barn, som skal deltage; eller du tager af sted med dit barn. Her på siden har vi samlet de oftest stillede spørgsmål: frequently asked questions (FAQ). 

NPH (Netparty Herning) er partner på Gamebox Festival LAN, og de har masser af erfaring fra tidligere egne lan-events. Deres crew er til stede under Gamebox Festival LAN og er gerne behjælpelige under selve LAN-eventet. 

Læs om lanevent/netparty Gamebox Festival LAN

Find info om lanevent/netparty Gamebox Festival LAN

Se mere om lanevent/netparty Gamebox Festival LAN

Spørgsmål om alder

Hvor gammel skal man være?
Gamebox Festival har ikke en aldersgrænse som sådan. Man skal dog være gammel nok til at kunne tage vare på sig selv, eller følges med fx en forælder eller ældre søskende, der kan sørge for dig.

Kan jeg komme alene?
Såfremt du kan tage vare på dig selv, kan du sagtens komme alene. Mon ikke du hurtigt falder i snak med nogle af de andre deltagere. 

 

 

 

Spørgsmål vedr. ankomst

Skal jeg komme, når det starter?
Det er helt op til dig. Det er dog nemmest at komme ind inden for Gamebox Festivals generelle åbningstider.

Hvor kan jeg parkere?
Der er gratis parkering på Parkering 1 og Parkering 3. Se kort
I de første åbne timer vil der være mulighed for at læsse af tæt på LAN-hallerne.

 

 

 

Spørgsmål relateret til plads

Skal man forudbestille sin plads?
Du vælger din specifikke plads, samtidig med du køber billet. Så hvis I er en gruppe, der gerne vil sidde sammen, skal I koordinere, hvilke pladser I vælger - eller købe billetterne i én samlet ordre.

Hvad må jeg tilslutte på min plads?
Du må tilslutte din computer ELLER din konsol, samt evt. en mobiloplader. Ved computer forstås selve computeren med tilhørende skærm(e). Der må gerne sluttes to skærme til ved én computer.

Skal jeg selv medbringe en stol?
Nej, det behøver du ikke. Der er en stol til rådighed. Hvis du foretrækker det, må du dog gerne medbringe din egen.

Spørgsmål om spil og udstyr

Hvilke spil bliver der spillet til LAN?
Det er helt op til deltagerne selv. Vi annoncerer, hvis der bliver konkurrencer eller turneringer i specifikke spil.

Hvis jeg ikke har et givent spil, kan jeg så få en kopi?
Nej, det kan du ikke. Det er ulovligt at kopiere spil, og derfor vil Gamebox Festival naturligvis heller ikke acceptere, at man gør det til vores LAN.

Jeg har glemt min mus, mit strømkabel etc., hvad gør jeg?
Der er rig mulighed for at købe, hvad end du mangler til Gamebox Festival. Bare husk at gøre det i den almindelige åbningstid for festivalen. 

 


 

Spørgsmål om mad og drikke

Må jeg medbringe mad- og drikkevarer?
Vi opfordrer til, at man støtter Gamebox Festival. Der vil være mulighed for at købe mad- og drikkevarer i de forskellige boder i hallerne samt den døgnbemandede kiosk i LAN-hallen.

Kan der forudbestilles forplejning?
Ja, der kan tilkøbes forplejning, når du køber billet til LAN. Forplejningspakken består af aftensmad fredag, morgenmad lørdag, aftensmad lørdag og morgenmad søndag.

Kan jeg tilkøbe forplejningspakken på stedet?
Forplejningspakken med aftensmad fredag, morgenmad lørdag, aftensmad lørdag og morgenmad søndag, skal forudbestilles via billetsystemet. 

Hvor gammel skal man være for at købe energidrikke?
Man skal være 15 år for at købe energidrik til Gamebox Festival. Medbring legitimation så som sygesikringsbevis eller pas.

Diverse spørgsmål

Må jeg medbringe andre elektriske ting såsom køleskab og elkedel?
Nej, det må du ikke. 

Må alm. festivalgæster komme ind i LAN-området?
Ja, alle med en billet til Gamebox Festival kan komme og tage et kig ind i LAN-området i den almindelige åbningstid. Her har dagsgæster på Gamebox Festival mulighed for at komme ind i hallerne og opleve stemningen.

Kan dagsgæster få lov at blive i LAN-området, når festivalområdet er lukket?
Hvis du har en relation til en LAN-deltager som familie eller træner, kan du købe en LAN FAMILIE/TRÆNER-billet. Denne billettype giver IKKE en plads til LAN, hvor der kan medbringes computer.

 

 

Er du i tvivl om noget?

Fandt du ikke den info du skulle bruge, er du meget velkommen til at kontakte os. Vi hjælper gerne med alle spørgsmål - store som små.

Kontakt os

Hold dig opdateret

Få besked om billetsalgsstart. Modtag sneak peaks på, hvad du kan opleve på næste Gamebox Festival.

Følg med

keyboard_arrow_up