Genvej - til dit barns digitale liv


’Genvej – til dit barns digitale liv’ er et gratis tilbud til dig som forælder, hvor du kan få hjælp, viden og værktøjer til at forstå og tage del i dit barns oplevelser i gaming.

På www.genvej.org, Facebook og Instagram kan du finde øvelser, råd og viden om en lang række emner, som på godt og ondt fylder i børn og unges digitale liv. Fra gaming, skærmtid og influencere til privatliv, mobning og AI. Du kan også blive klogere på nogle af de mekanismer, som er designet til at fastholde dit barns opmærksomhed i spil, og få hjælp til at ændre hele familiens skærmvaner.

'Genvej – til dit barns digitale liv' er et partnerskab mellem Ole Kirk’s Fond, TrygFonden og Forbrugerrådet Tænk i samarbejde med Red Barnet, Børns Vilkår, Mary Fonden og Medierådet for Børn og Unge samt en række andre aktører.