Efterskoleophold
arrow_backTil oversigtenGaltrup Efterskole er en nutidig efterskole på Mors i Nordjylland på baggrund af det Grundtvig-Koldske menneske-, skole- og livssyn. Til hverdag betyder det, at vi favner hinanden og lærer at være glade for den, vi er. Vi har gjort det i rigtig mange år, ja faktisk er vi Danmarks ældste eksisterende efterskole. Vi synes også selv, vi er ret gode til det - gode til ikke nødvendigvis at være ret gode.
På Galtrup Efterskole har vi fokus på sammenhold og mangfoldighed, så der er plads til alle. Du lærer at tage ansvar for dit eget liv og træffe valg, så du er klar til fremtiden. Vores eneste krav til dig er, at det er en rejse du gerne selv vil med på.
Personlig og faglig udvikling
På Galtrup Efterskole skaber vi et miljø, hvor du udvikles både fagligt, socialt og personligt. Samvær bliver til sammenhold, og fælles glæder og pligter bliver til oplevelser, som vi deler i fællesskab. Du bliver mere selvstændig, får mod på livet og bliver mere rummelig.
En kreativ efterskole uden tvang
På Galtrup vægter vi de boglige, kreative, musiske fag og idrætsfag lige højt. Vi er en alsidig efterskole med et hav af muligheder for at udtrykke sig og være kreativ.
Det er en kerneværdi for os, at der er fag for alle, så alle kan være med uanset niveau og interesser.










