PRAKTISK INFO TIL LAN-DELTAGERE
VED ANKOMST TIL MCH MESSECENTER HERNING
Kør via Vardevej til Port 3 og LAN-hallerne (Hal J-K), hvor der er mulighed for aflæsning. Der er gratis parkering på P3. SE KORT HER.
Der er adgang til LAN-hallerne fra fredag kl. 15.00.
Billet / armbånd
Husk at printe din billet eller hav den klar på telefonen. Billetten skal vises og scannes ved ankomst. Din LAN-bordplads er angivet på billetten. Ved ankomst får du udleveret et armbånd. Du bedes bære dit armbånd under hele festivalen, da denne giver dig adgang til LAN-området og soveområdet.
LAN-området er afspærret. Dagsgæster på Gamebox Festival har derfor ikke adgang mellem bordene, men de har mulighed for at komme ind i hallen og opleve stemningen i LAN-området.
Pladser
Ved din plads ligger der et LAN-kabel klar, og der står en stol. Du er velkommen til at medbringe din egen stol. Pladsen er 120x80 cm.
Sovepladser og badefaciliteter
Sovepladserne befinder sig i Hal E. Pladserne fordeles ved ankomst. Der er betongulv i hallerne, husk liggeunderlagen eller lignende. Hallerne er opvarmet, og der vil være natbelysning i nattetimerne. Der er adgang til gratis badefaciliteter/-omklædningsrum i forbindelse med sovepladserne.
Spise- og handlemuligheder
Døgnbemandet kiosk i Hal J3, hvor der kan købes mad, slik, chips, sodavand og snacks.
Spisesteder i Gamebox Festivals officielle åbningstid er fordelt i de forskellige haller (også adgang for dagsgæster på festivallen).