Nyheder

GLÆD DIG TIL AT GÅ PÅ OPDAGELSE I ARTIST ALLEY TIL GAMEBOX FESTIVAL 2024

arrow_backTil oversigten

17. januar 2024

Vi udvider Gamebox universet med en spændende og inspirerende tilføjelse: Artist Alley.

Gamebox Festival har tidligere leveret en overflod af spændende oplevelser inden for gaming og esport. Med introduktionen af Artist Alley ønsker vi at udvide fokus og give plads til de kunstnere, der skaber visuel magi uden for spillets virtuelle rammer. Disse kunstnere er typisk inspireret af bl.a. spil, film og andre visuelle medier.

Du vil kunne finde Artist Alley i vores udvidede fankultursområde, som er rykket i Hal L. Her kan kunstnerne udstille og sælge deres unikke værker. Besøgende får mulighed for at interagere med kunstnerne, høre om deres kreative proces og selvfølgelig købe nogle af de fantastiske kunstværker som souvenirs fra festivalen. Artist Alley vil omfatte et bredt spektrum af kunstformer, herunder illustrationer, digitale kunstværker, pins, klistermærker og meget mere. Besøgende opfordres til at besøge Artist Alley for at støtte kunstnere og opdage den visuelle skønhed, der kan udspringe fra spilverdenen.

"Vi er begejstrede for at introducere Artist Alley til Gamebox Festival i år. Vi ønsker at fejre den utrolige kreativitet, som kunstnere bringer med sig og give vores besøgende mulighed for at opleve og erhverve unikke kunstværker. Med denne nye tilføjelse er Gamebox Festival klar til at levere en endnu mere imponerende og mangfoldig oplevelse for alle spilentusiaster derude," udtaler Anders With Thybo, projektkoordinator på Gamebox Festival, der ser frem til at se, hvordan de besøgende vil tage imod det nye tiltag.

Gamebox Artist Alley er en super god mulighed for kunstnerne for at nå et nyt publikum. Mange kunstnere kreerer værker på hobbyniveau, imens andre måske drømmer om at kunne leve af det.


Er du interesseret i at få en plads som kunstner i Artist Alley, kan du læse mere på: www.gameboxfestival.dk/aktiviteter/artist-alley

keyboard_arrow_up