Nyheder

JYSKE BANK ER IGEN MAIN PARTNER PÅ GAMEBOX FESTIVAL

arrow_backTil oversigten

12. marts 2024

Vi er glade for at annoncere, at Jyske Bank igen er med som Main Partner på årets Gamebox Festival! Sammen fortsætter vi vores mission om at skabe en uforglemmelig oplevelse for alle gamingentusiaster og deres familier.

”Vi er for tredje gang Main Partner på Gamebox Festival, fordi vi ser gaming og esport som et positivt miljø, hvor alle kan være med uanset alder, fysik, etnicitet, køn med mere. Samtidig er det vigtigt at sætte fokus på bagsiden af medaljen, som handler om spilafhængighed og økonomiske uvaner. Her vil vi gerne bidrage til at give de unge en større viden” siger Jens Skov, afdelingsdirektør i Events & Partnerskaber i Jyske Bank.

Som Main Partner vil Jyske Bank ikke kun være synlig på festivalområdet, hvor der bliver gensyn med aktivitetsstanden fra sidste år med arkademaskiner og lounge, men de kommer også med et interessant indslag på hovedscenen, der atter kommer til at bære navnet "Jyske Bank Main Stage".

På Jyske Bank Main Stage kan festivaldeltagere se frem til en række spændende aktiviteter og indhold, der vil bidrage til at gøre årets Gamebox Festival endnu mere mindeværdig.

Med deres tilbagevenden som Main Partner understreger Jyske Bank deres dedikation til gamingverdenen og Gamebox Festival samt deres ønske om at være en del af de kulturelle begivenheder, der samler folk fra alle aldersgrupper og baggrunde.

Vi glæder os til at byde jer velkommen til Gamebox Festival sammen med Jyske Bank den 19.-21. april. Billetsalget er godt i gang. Læs mere om billettyperne på gameboxfestival.dk/koeb-billet.

Flere artikler fra x

keyboard_arrow_up